Spidskål og de nye udledningsregler: Sådan forstår jeg dem lige nu

Jeg har brugt en del aftener på at læse om den kommende udledningsbaserede markregulering, UMR. Jeg har ikke knækket koden, men spidskål er den afgrøde, jeg har regnet på for at teste, om jeg har forstået det.

Afgrøden presser næsten alle dele af modellen på én gang. Spidskål får meget kvælstof, efterlader kvælstofrige planterester, høstes ofte sent og kan dyrkes to gange på samme mark i én sæson.

Reglerne bygger fortsat på et lovudkast fra 5. oktober 2025, som er i høring. Det følgende er derfor mine noter ud fra udkastet, AU's NUAR-slutnotat fra maj 2024 og SEGES' prognose fra januar 2026.

Jeg er især usikker på, om jeg har forstået samspillet mellem to hold spidskål og kalenderårsopgørelsen rigtigt. Hvis du kender reglerne bedre, hører jeg gerne fra dig.

Fra tilført kvælstof til udledt kvælstof

I dag reguleres landbruget på input. Hver afgrøde har en kvælstofnorm, og bedriften får en samlet kvælstofkvote. Spidskål har en høj norm, så der må gødes forholdsvis kraftigt.

Den sidste planperiode under de gamle regler er 2026/2027. Den løber fra 1. august 2026 til 31. juli 2027.

Fra 1. januar 2027 kommer UMR efter planen oveni. Her reguleres der ikke kun efter, hvor meget kvælstof der tilføres, men efter hvor meget der beregnes at nå frem til kystvandet. Derfor gælder begge systemer samtidig i første halvår 2027: den gamle kvælstofkvote og den nye udledningskvote.

Sådan som jeg læser det, er det et grundlæggende skifte. En høj kvælstofnorm er ikke længere i sig selv nok til at sikre plads til en intensiv afgrøde.

Formlen i almindelige ord

Beregningen sker for hver mark. Først beregner NUAR-modellen, hvor meget kvælstof der forlader rodzonen. Det kaldes rodzoneudvaskning.

Modellen bygger på NLES5 og ser blandt andet på kvælstoftildeling, afgrøde og plantedække, jordbund og afstrømning. Derefter trækkes retentionen fra.

Retention er jordens og landskabets naturlige evne til at holde kvælstof tilbage på vejen fra rodzonen til kysten. På landsplan er den gennemsnitlige retention 72 procent, men variationen mellem marker og områder er stor.

I almindelige ord er formlen:

En mark med høj retention kan derfor få lov til at udvaske mere fra rodzonen, før den belaster kystvandet lige så meget som en mark med lav retention. Retentionen for den enkelte mark kan allerede slås op i FieldScore.

Kvoten følger jorden

Hver bedrift får en samlet udledningskvote for hvert kystvandopland. Et opland er det område, hvor vandet løber mod det samme kystvand.

Kvoten opgøres pr. kalenderår. Den tildeles gratis og fordeles efter naturgivne forhold som jordtype, nedbør og retention gennem den såkaldte VISA-model. Fordelingen tager ikke udgangspunkt i, om man historisk har dyrket spidskål, korn eller græs.

Det har stor betydning for specialafgrøder. En producent får altså ikke automatisk en større udledningskvote, fordi bedriften plejer at dyrke afgrøder med et højt kvælstofbehov.

Som landsdækkende reference er den beregnede udledning cirka 15 kg N pr. hektar i gennemsnit på tværs af cirka 611.000 marker. SEGES' prognose peger på en udledningsgrænse på omkring 11,3 kg N pr. hektar.

Hvorfor spidskål bliver dyr i den nye model

Spidskål ser ud til at ramme hårdere i modellen end eksempelvis korn, fordi flere forhold trækker i samme retning.

Afgrøden tilføres meget kvælstof, og kvælstoftildelingen indgår direkte i beregningen af rodzoneudvaskningen. Efter høst står der samtidig store mængder kvælstofrige planterester tilbage. Når de nedbrydes, frigives kvælstoffet igen. Sker det i efteråret, er risikoen for udvaskning høj.

Høsttidspunktet gør ikke regnestykket lettere. Efter sen spidskål er der ofte ikke tid til at etablere en efterafgrøde, som kan samle det frigivne kvælstof op.

En hektar spidskål kan derfor bruge langt mere af bedriftens udledningskvote end en hektar korn. Under de gamle regler var den høje norm en tilladelse til at gøde. Under UMR bliver den samme gødskning også en omkostning i udledningsregnskabet.

To plantninger ændrer regnestykket

Spidskål kan plantes to gange på samme mark, eksempelvis i april og igen i juli. Her passer kalenderåret faktisk bedre end det gamle planår, som skærer midt gennem dyrkningssæsonen.

To hold i træk giver aktive rødder og plantedække fra april til oktober. Det trækker den beregnede udvaskning ned, fordi planterne optager kvælstof over en længere del af året.

Men der er en modsatrettet effekt. Marken gødes to gange, så kvælstofleddet bliver omtrent fordoblet. Samtidig høstes andet hold sent, og de sidste planterester mineraliseres i det sene efterår.

Min foreløbige antagelse er derfor, at to plantninger på én mark er bedre end ét hold på hver af to forskellige marker. Udledningen koncentreres, og jorden holdes dækket længere. Det afgørende bliver stadig, hvad der sker efter den sidste høst.

De endelige koefficienter er endnu ikke offentliggjort. Derfor kan der endnu ikke sættes præcise tal på nettovirkningen af to hold spidskål.

Resten af sædskiftet kan betale kvoteregningen

Udledningskvoten gælder samlet for bedriften inden for oplandet, ikke for den enkelte mark. Det åbner for at skabe plads til spidskål gennem resten af sædskiftet.

Græs, lucerne eller korn med efterafgrøde kan ligge langt under den gennemsnitlige udledning. Forskellen mellem deres beregnede udledning og bedriftens samlede kvote kan bruges på spidskålsmarkerne.

Man mister ikke kvote ved at dyrke ekstensivt. Kvoten er tildelt efter jordtype, nedbør og retention, ikke efter årets afgrødevalg. En ekstensiv afgrøde frigør derfor plads i regnskabet til en mere intensiv afgrøde et andet sted i oplandet.

Kvoterne kan også handles inden for samme kystvandopland. Hvis spidskål giver et tilstrækkeligt dækningsbidrag, kan det være rationelt at købe udledningskvote fra en nabo med korn eller andre afgrøder med lavere beregnet udledning.

Den korte version

Sådan som jeg forstår den nye logik indtil videre, handler det om at samle spidskålen på marker med høj retention, holde jorden dækket så længe som muligt og bruge ekstensive afgrøder til at skabe luft i bedriftens samlede kvote. Hvis det ikke er nok, kan ekstra kvote købes hos en nabo i samme opland.

Fra 2027 skal markens retention og bedriftens udledningsregnskab regnes med i omkostningerne ved at dyrke spidskål, på linje med jord, vanding og arbejdskraft.

Derfor byggede vi kvælstofudledningskortet

Vi ville gøre den nye logik konkret på markniveau. Vores kort er et forsøg på at vise, hvad reglerne ville have betydet i 2026, hvis de allerede gjaldt. Vi har reimplementeret NLES5/NUAR-formlen for rodzoneudvaskning med koefficienter fra AU's offentlige NUAR-notat og ganget resultatet med GEUS' retentionskort.

Beregningen er lavet pr. mark og dækker 99 procent af markerne i 2026, cirka 615.000 marker. Resultatet ligger som farvelag på markkortet i FieldScore under navnet Kvælstof-udledning.

Her kan du allerede nu se den beregnede udledning fra dine egne marker, sammenligne dem med hinanden og se mønstrene hos naboerne og i hele oplandet. Det gør det lettere at vurdere, hvor kålen bør ligge, før reglerne rammer. Kortet er en indikativ baseline uden virkemidler.

Siebe GorterStifter, FieldScore · siebe@fieldscore.dk