Gør indsigelse mod visningen af din virksomhed
Field Score viser offentlige mark- og afgrødedata fra SGAV sammen med grunddata fra CVR på en side pr. virksomhed. Er virksomheden personligt ejet, kan oplysningerne være personoplysninger om dig. Vi behandler dem på grundlag af legitim interesse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), og derfor har du ret til at gøre indsigelse efter artikel 21.
Vi imødekommer som udgangspunkt. Når vi imødekommer en indsigelse, fjerner vi virksomhedens side fra vores sitemap, beder søgemaskiner om ikke at indeksere den, og siden viser derefter hverken markdata, afgrødehistorik eller ejerforhold. Det kan tage nogle dage, før Google har fjernet siden fra sit eget indeks. Det styrer de selv.
Vi svarer senest 30 dage efter, vi har modtaget din begæring, jf. artikel 12, stk. 3. Vi afviser kun en begæring, hvis vi har vægtige legitime grunde til det, for eksempel hvis en anden end virksomheden selv forsøger at få siden fjernet.
Du kan også skrive til info@fieldscore.dk i stedet for at bruge formularen, for eksempel hvis du ikke kan bekræfte begæringen fra den mailadresse, virksomheden er registreret med.
Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger, i vores privatlivspolitik. Du kan altid klage til Datatilsynet.