Ressourcer / Sæsonen

Året på marken, tal for tal.

Opgaverne på markerne skifter gennem året. Her kan du se, hvilke tal du kan bruge, når du planlægger sæsonen, følger væksten og gør høsten op.

Før sæsonen

januar til marts

Planen lægges, før noget er sået.

På marken

Vinteren bruges til at lægge markplanen. Afgrøder fordeles på markerne, forpagtninger forhandles, og gødningsplanen lægges inden forårets markarbejde.

Markens sædskifte år for år

Beslutningerne

  • Hvilken afgrøde skal på hvilken mark
  • Hvilke marker skal forpagtes eller opgives
  • Hvor meget gødning markerne har brug for

Tallene, du bruger

  • Sædskifte, 15 år

    Se hvad der har stået på marken år for år siden 2008, og hvor tit den samme afgrøde er kommet igen.

  • Vækstpotentiale

    Vores skøn ud fra jordbonitet, hældning og markens vækst set fra satellit, samlet i et bud på, hvad marken kan give under normale forhold.

  • Jordbonitet og JB

    Jordbundskortets polygoner klippet til markens egen polygon, ikke til markblokken.

  • Kvælstofretention

    Hvor meget kvælstof jorden holder tilbage på vej til kystvandet, mark for mark, efter GEUS’ kort over retention.

Sådan gør du

  1. 01

    Åbn dine marker, og sortér efter FieldScore, så de svageste marker står øverst.

  2. 02

    Åbn sædskiftet på hver mark, og se hvilke afgrøder der har trukket op og ned.

  3. 03

    Sammenlign en mark, du overvejer at forpagte, med dine egne på de samme tal.

Datoer i perioden

  • 2. februar til 24. april 2026Fællesskemaet kan indsendesTast selv, SGAV
  • 31. marts 2026GødningsregnskabLandbrugsindberetning.dk
  • 31. marts 2026SprøjtejournalSJI, Miljøstyrelsen

Datoerne er myndighedernes egne frister for 2026. FieldScore indberetter ikke på dine vegne, og ved ansøgning, indberetning og kontrol gælder altid myndighedens egne data.

Forår

april til maj

Væksten går i gang, tallene bevæger sig.

På marken

Såning, første gødskning og de første sprøjtninger. Nu viser det sig, om jorden har holdt på vandet, og om afgrøden er kommet godt fra start.

Markens NDVI måned for måned fra april mod det forventede

Beslutningerne

  • Hvor afgrøden halter, og hvor den følger planen
  • Om markkortet passer med det, der faktisk er sået
  • Hvor sprøjteforbud og zoner sætter grænser

Tallene, du bruger

  • NDVI fra Sentinel 2

    Væksten set fra satellitten Sentinel 2 gennem hele sæsonen, vægtet efter areal pr. mark, så et enkelt billede aldrig står alene.

  • Vandbalance og tørkeindeks

    DMI’s nedbør og fordampning stillet op mod jordens evne til at holde vand, dag for dag.

  • Sprøjteforbud og zoner

    Miljøstyrelsens kortlag over sårbare grundvandsdannende områder, BNBO (beskyttelseszoner om drikkevandsboringer) og indsatsområder lagt oven på dine marker.

  • Kortlag

    Matrikler, vandboringer og gylletanke som lag på kortet, når marken skal ses i sin sammenhæng.

Sådan gør du

  1. 01

    Slå NDVI laget til, og find de marker, der ligger under deres eget gennemsnit.

  2. 02

    Åbn vandbalancen på marken, og se om det er tørke eller noget andet, der holder væksten tilbage.

  3. 03

    Tjek zonerne på kortet, før sprøjteplanen lægges fast.

Datoer i perioden

  • 30. april 2026MarkkortTast selv, SGAV
  • 20. maj 2026Ændringer til FællesskemaetTast selv, SGAV

Datoerne er myndighedernes egne frister for 2026. FieldScore indberetter ikke på dine vegne, og ved ansøgning, indberetning og kontrol gælder altid myndighedens egne data.

Sommer

juni til august

Hvornår skal markerne vandes?

På marken

Afgrøderne er i fuld vækst, og tørke afgør udbyttet. Hvor der vandes, handler det om at vande i tide og de rigtige steder. Hvor der høstes tidligt, begynder efteråret allerede her.

Varslet for marken: magasinet fyldes op, plads til cirka 96 mm

Beslutningerne

  • Hvilke marker der skal vandes først
  • Hvornår vandingen kan vente på regnen
  • Hvordan afgrøden udvikler sig frem mod høst

Tallene, du bruger

  • Vandingsvarsel med prognose

    Tørkeindekset fremskrevet med DMI’s vejrprognose, så du ser, hvilke marker der når grænsen først.

  • NDVI gennem sæsonen

    Kurven for hver mark frem mod høst, målt af satellitten Sentinel 2 og sammenlignet med markens egne tidligere år.

  • Vejr og stressdage

    Dage med varme og tørke fra DMI talt op pr. mark, så sæsonen kan sættes i forhold til tidligere år.

  • Hældning

    Højdemodellen i 5 meter klippet til marken, så du ser hvor vandet løber hen.

Sådan gør du

  1. 01

    Gennemgå markernes vandingsstatus, og prioritér dem, der er tættest på grænsen.

  2. 02

    Følg NDVI-kurven, og læg mærke til, hvor den flader ud tidligere end forventet.

  3. 03

    Brug hældningen, når du vurderer, hvor på marken tørken rammer først.

Efter høst

august til oktober

Sæsonen gøres op, mark for mark.

På marken

Høsten er i hus, og nu kan året vurderes. Hvilke marker gav det forventede udbytte, og hvilke gav mindre? Det er også nu, jord til næste års forpagtning eller køb vurderes.

Bedste viste år og estimeret udbytte for marken

Beslutningerne

  • Hvilke marker der gav det forventede udbytte
  • Om jord til næste år skal forpagtes, købes eller opgives
  • Hvor efterafgrøder og sædskifte skal justeres

Tallene, du bruger

  • Sammenlign marker

    Alle dine marker ved siden af hinanden med de otte delscorer (jord, hældning, markform, vækst, sædskifte, grundvand, kvælstof og regulering), sorteret efter det, du vil undersøge. De otte bliver til ét FieldScore tal fra 0 til 100: de fire første ganges sammen til grundtallet, de fire sidste kan trække det ned med op til 15 procent.

  • Søg på tværs af alle marker

    Filtrér på afgrøde, areal og område, og find jord, der ligner din bedste mark.

  • Nationale percentiler

    Din mark målt mod alle marker i landet på de otte delscorer, opdateret hver gang vi henter nyt fra Fællesskemaet.

  • Rapport som PDF

    Markens tal samlet på én side til mødet med konsulent, bank eller jordejer.

Sådan gør du

  1. 01

    Sammenhold markernes beregnede vækstpotentiale med dit målte høstudbytte.

  2. 02

    Søg efter jord i området med samme jordbonitet og hældning som dine bedste marker.

  3. 03

    Lav en rapport om de marker, der skal drøftes, før næste års plan lægges.

Vinter

november til januar

Gør året op, og planlæg næste sæson.

På marken

Vinteren giver tid til arbejdet på kontoret. Regnskabet gøres op, gødningsplanen lægges, og aftalerne for næste sæson forhandles.

Husdyrtrykket 140 kg N/ha og moderat harmonipres

Beslutningerne

  • Hvad der skal ændres i markplanen til næste år
  • Hvilke aftaler om forpagtning og afsætning der skal fornys
  • Hvor harmoni og husdyrgødning sætter rammen

Tallene, du bruger

  • Virksomhedssider

    Bedrifter og koncerner med husdyr, sprøjtning og gødning samlet på én side, også når det ikke er din egen bedrift. Tallene er dem, der allerede er offentlige i Fællesskemaet, CVR og CHR (husdyrregistret), så du kan altid opgive kilden, hvis landmanden spørger. Retsgrundlaget er uddybet under Om data.

  • Harmoni

    Hvor der er plads under harmonigrænsen, loftet for husdyrgødning pr. hektar, og hvilke bedrifter der kan aftage.

  • Min bedrift

    Din egen bedrift på dit CVR med alle marker, historik og AI, der svarer på spørgsmål om dine egne tal.

  • Spørg FieldAI

    Stil spørgsmål til alle danske marker i almindeligt sprog, og få svaret med kilden ved siden af.

Sådan gør du

  1. 01

    Åbn Min bedrift, og gennemgå årets tal samlet, før planen for næste år lægges.

  2. 02

    Brug harmonikortet, når aftaler om levering og afsætning af husdyrgødning skal på plads.

  3. 03

    Spørg FieldAI om det, du er i tvivl om, og gå til kilden bag svaret.

Datoer i perioden

  • 2. februar 2026Fællesskemaet åbner for næste sæsonTast selv, SGAV

Datoerne er myndighedernes egne frister for 2026. FieldScore indberetter ikke på dine vegne, og ved ansøgning, indberetning og kontrol gælder altid myndighedens egne data.

Tallene ligger klar til næste periode.

Alle marker i Danmark med ti analyser og 15 års historik. Vælg abonnementet, der passer til dine marker, eller lær værktøjerne at kende først.

Sådan bruger du platformen