Om disse data
Sidst opdateret: 2026-08-06
1. Hvor data kommer fra
Oplysningerne på vores offentlige virksomhedssider stammer fra offentlige registre. Mark- og afgrødedata kommer fra SGAVs fællesskema-data, som er offentliggjort som åbne data. Virksomhedsnavn og grunddata kommer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Vi har ikke indsamlet oplysningerne hos virksomheden selv.
2. Formål og retsgrundlag
Formålet er at gøre spredte, offentlige landbrugsdata anvendelige samlet ét sted. Retsgrundlaget er legitim interesse, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Er virksomheden personligt ejet, kan oplysningerne være personoplysninger om indehaveren.
Fordi oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede selv, gælder oplysningspligten i artikel 14. Individuel underretning af alle berørte ville være uforholdsmæssig, jf. artikel 14, stk. 5, litra b. Denne side er derfor den offentlige oplysning, undtagelsen forudsætter, og den suppleres af privatlivspolitikken.
3. Du kan gøre indsigelse (artikel 21)
Er dette din virksomhed, kan du bede os om at fjerne siden efter artikel 21. Vi imødekommer som udgangspunkt: siden bliver fjernet fra vores sitemap, søgemaskiner bliver bedt om ikke at indeksere den, og den viser derefter hverken markdata, afgrødehistorik eller ejerforhold.
Vi svarer senest 30 dage efter, vi har modtaget begæringen. For at sikre, at det er dig selv der beder om det, sender vi en bekræftelsesmail med et engangslink til den adresse, du oplyser. Vi afviser kun en begæring, hvis der er vægtige legitime grunde til det, og en afvisning bliver altid begrundet.
4. Kontakt
Dataansvarlig er FieldScore ApS (CVR 46519280). Har du spørgsmål til data på siderne, kan du skrive til info@fieldscore.dk. Du kan også læse mere i privatlivspolitikken.